FRI FRAGT VED KØB AF MINDST 2 ÆSKER (ellers 39 kr.)

pressemeddelelse

TO ÅRHUSIANSKE IVÆRKSÆTTERE LØSER PROBLEM I BØRNEFAMILIER

- opfinder enkel metode til mere samtale og analogt nærvær i familier

AFTENSMAD I TO PARALLELVIRKELIGHEDER

En almindelig onsdag kl. 18 bliver kyllingefilet og ovnkartofler sat på bordet i familien Thomsen. Ti minutter senere lykkes det endeligt at fravriste børnene deres skærme, og forældrenes mailbakke og sociale medier finder også efterhånden ned i lommen. Klar til at spise! De sidder bænket og snakken går, men det er ikke en samtale. Snarere to parallelvirkeligheder som udspiller sig. Børnene diskuterer nemlig de seneste opdateringer i deres computerspil og forældrene deres arbejdsdag. Et helt måltid passerer, uden, at de to verdener krydses. På intet tidspunkt bliver der talt om noget dybere af virkelig værdi. Måske undtaget det obligatoriske: ”Nå, hvad er der så sket i skolen i dag?”

Denne tendens til manglende nærvær omkring familiemåltidet begyndte at frustrere Johannes Thomsen. Hvorfor skulle det være vanskeligt at få en fælles samtale om de ting, der er vigtige i livet for både børn og voksne? Det bekymrende perspektiv, der tegnede sig i horisonten var, at børnene ville vokse op og flytte hjemmefra uden, at de som familie havde haft gode samtaler om hinandens tanker og følelser i forhold til livets store og små spørgsmål.

 

GENBRUGT SORTEPER

En oprydning i børnenes legetøjsbunker gjorde forskellen. På et kasseringsmodent sæt Sorteperkort, skrev Johannes Thomsen med sprittusch ca. 30 af livets store ord. Ord som venskab, bekymringer, selvtillid, ansvar, misundelse, elske, døden, osv.  ”Vi begyndte at bruge kortene ved aftensmåltider, og overraskende nok kappedes vores børn om at få lov at trække et kort. Når først ordet var blevet defineret, forsøgte vi at stille hinanden nysgerrige spørgsmål inden for emnet”, fortæller Johannes Thomsen og fortsætter: ”Nærværet omkring måltidet steg! Pludselig fik vi brudt vores tendens til ikke at få talt om noget vigtigt. I stedet fik vi dybe samtaler og indsigt i hinandens holdninger og livsverden.”

 

SAMTALEKORT LEGALISERER GODE SAMTALER

På baggrund af erfaringerne fra sin egen familie, begyndte Johannes Thomsen at overveje, om ideen kunne spredes til andre familier. Sammen med veninden Ann Charlotte Nørremark udviklede han en demoversion af kortene, som blev testet i 25 familier.  

Familiernes respons lød, at samtalekortene hjalp til at få hul på vigtige emner, som kunne være vanskelige selv at tage op. ”Familierne bekræftede, at samtalekort på en afvæbnende måde legaliserer, at man tager en snak om fx usikkerhed, grænser, vrede eller taknemmelighed. Det er ikke bare mor, der pludselig synes, at nu skal vi altså tale om noget vigtigt. Det kan børnene stå helt af på”, fortæller Johannes Thomsen

Den endelige udgave af kortene har fået navnet Go’ Samtale og bliver markedsført fra juni 2019. De nu 90 samtalekort er illustreret med en stilren og enkel nordisk streg. Kortenes forside viser en genkendelig hverdagssituation eller et begreb, mens bagsiden viser kortets emneord og tre spørgsmål, som hjælper samtalen i gang, fx: ”Hvad vil du gerne være mere modig til?” eller ”Hvad kan gøre dig særligt vred?” eller ”Hvad kan bekymre dig for tiden?”

 

DEN VIGTIGSTE KOMPETENCE?

Ann Charlotte Nørremark og Johannes Thomsen finder, at familiers trivsel øges, når de investerer tid og nærvær i hinanden gennem samtale. ”Når de mange telefoner, computere og ipads bliver lagt væk, og man i stedet lytter opmærksomt og nysgerrigt til hinanden, vokser ens forståelse og empati for andre. Og når man selv får rum til at fortælle, opøver man sin evne til at italesætte egne erfaringer, tanker og følelser – en vigtig evne at tage med sig ud i livet”, siger Ann Charlotte Nørremark og fortsætter: ”Familien er for mange et trygt sted at øve sig i at modtage og give andre mennesker nærværende opmærksomhed. Måske er den vigtigste kompetence, vi kan give vores børn, at de formår at samtale godt med andre?”

Ofte udebliver de gode samtaler i familier på grund af noget så enkelt som manglende kreativitet. Ann Charlotte Nørremark fortæller: ”Travlhed i hverdagen begrænser evnen til at stille kreative spørgsmål. Samtalekort er en effektiv hjælp til at åbne op for livets store og små spørgsmål og få talt om alle de ting, hvor man ikke bare kan google sig til resultatet.”

Ann Charlotte Nørremark og Johannes Thomsen glæder sig til, at de første 1.000 eksemplarer af Go’ Samtale kommer til at udfordre danske familier til at prioritere nærværende samtaler. ”Det kan godt kræve lidt øvelse i den enkelte familie at komme i gang, men når først kulturen er etableret, er det en stor kilde til glæde og udvikling i familielivet”, afslutter Johannes Thomsen.

 

KONTAKTPERSON

Direktør og medstifter

Johannes Korsholm Thomsen

johannes@simplyfamily.com

+45 31 37 39 33

www.gosamtale.dk

@gosamtale

 

Link med billedmateriale: https://1drv.ms/u/s!ArAItQTUdYimxFQa4ew5mDpU0UL2?e=caRVMA

 

FAKTA:

  • Firmaet bag Go’ Samtale hedder Simply Family, og er stiftet af Cand.pæd. i pædagogisk antropologi Ann Charlotte Nørremark og kommunikations- og projektleder Johannes Thomsen.
  • Simply Family’s vision lyder: Vi arbejder for trivsel og styrkede relationer i familier ved at udvikle produkter, der fremmer nærvær, sammenhold og gode vaner.
  • Go’ Samtale er Simply Family’s første produkt, men planen er at udgive flere udgaver og helt nye produkter.
  • Firmaets hjemmeside har en blogmed tips til familielivet på https://www.gosamtale.dk/blogs/familieliv.
  • Simply Family tilbyder foredragom, hvordan familielivet kan styrkes gennem gode samtaler mellem børn og voksne.
  • Første parti af Go’ Samtale udgør 1.000 stk., printet på bæredygtigt FSC-papir indenfor EU.
  • Normalprisen for en æske Go’ Samtale er 199 kr.